Eva Kjer Hansen er tilbage i regeringen: »Vi kunne ikke længere overse hendes forfinede talent for svindel med hendes ministerportefølje – regeringen har simpelthen brug for den slags spidskompetencer, når vi trækker i arbejdstøjet over for principryttere og andre romantikere inden for landbrug og fiskeri,« udtaler Lars Løkke Rasmussen, som samtidigt understreger, at han faktisk aldrig forvandt sin beundring for Eva Kjer Hansens evne til at overtage landbrugsinteresseorganisationen UBÆREDYGTIGT LANDMISBRUGs fup med tallene i gyllegate, som var de hendes egne, selvom de Konservastive var lidt mindre imponerede. Men da Søren Pape i mellemtiden har kvajet sig næsten ligeså grundigt men på en meget mindre udspekuleret og meget mere hovsa-agtig måde og selv over for SPOT tilstår, at Eva Kjer viser ham baghjul desangående, ligger valget af landmisbrugspakke-fupmagersken Kjer Hansen – nu efter vandtryksminister Søren Pinds selverklærede metaltræthed på magtens tinder og Esben Lunde Larsens overraskende tidlige pensionering til et vindmølleoverskygget otium på de vestjyske gylle- og pesticidmættede marker – ligefor.
Kjer Hansen bliver minister for den krystalklare triade Fiskeri-Ligestilling-Nordisk Samarbejde, som hun har store forventninger til: »De tre ministerier giver mig mulighed for at tænke på tværs og henimod nogle selv for mig overraskende tiltag, når jeg først trækker i arbejdstøjet,« bedyrer Kjer Hansen over for SPOT, og fortsætter: »Både Fiskeri og Ligestilling er noget med at have et kreativt forhold til kvoter, og noget med at det fremmer ens karriere betragteligt, hvis man er gode venner med eller selv er en kvotekonge, henholdsvis kvotedronning. Ligesom hos fiskerne regner jeg med, at også forskerne kan være deres egen succes’ smed ved at opkøbe kvindekvoter fra fx det humanistiske og samfundsvidenskabelige fakultet, hvor kvinder allerede er i stort flertal, og føre sig frem som forsmåede kønnede væsner i et ellers meritokrati-plaget felt med flertal af mandlige studerende og ansatte, hvor karrieren er baseret på talent. Forskere med begrænset talent kan altså lære af storfiskere med begrænset moral, nemlig at misbruge kvoter til egen gevinst i et landskab af naive meritokrater og småfiskere« siger Kjer Hansen, og fortsætter: »På samme måde inspirerer ministerietriadens tredje portefølje mig til helt at ignorere de andre nordiske lande, såfremt de ikke er 100% enige i min politik; der er nemlig mange, der overser, at ‘samarbejde’ også indebærer komplet fravalg af samarbejde. På de punkter, hvor Norge og Sverige er langt foran Danmark, har jeg fx tænkt mig at undlade samarbejde med dem, især hvor det drejer sig om punkter, hvor det er rigtig flot at være bagud i forhold til de nordskandinaviske dydsmønstre,« forsikrer Kjer Hansen, som i flere tilfælde ikke vil udelukke hellere at lægge sig i slipstrømmen af DRC Congo, Mali – og måske Ungarn.
