Ved præsentationen af oplægget til en ny energipolitik, Energi – til et grønt Danmark, torsdag i sidste uge, skortede det sandelig ikke på veloplagt greenwashing. Grønne slips på alle tilstedeværende ministre, fiffige ordspil om, at en blå regering sagtens kan være grøn og ikke mindst fire ministeransigter grønne af misundelse over, at det kun er partier, der rent faktisk fører en klima- og miljøvenlig politik, der opfattes som klima- og miljøvenlige. Præsentationen startede med en statsminister, der virkede oprigtigt fortørnet over, at miljøflipperne kritiserer Venstre bare fordi man tager øren for resultaterne af en række beslutninger, der blev taget mens den nuværende opposition havde magten før 2001 – og som Venstre indædt bekæmpede dengang, og senere hånede i tale efter tale. Der var jo ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk, der havde taget skade af at landbruget har haft frit slaw til at dræbe alt andet liv end soyabønner i landskabet. Det er bare SÅ snyd, at man får kritik, bare fordi man systematisk erstatter bølgende kornmarker med grønne, golde ørkner.
Men i øvrigt var det overhovedet ikke meningen, at der nu skulle diskuteres klima og miljø, for dette var jo et ENERGI-udspil, ikke et miljø- og klimaudspil, sagde statsministeren og gav derefter ordet til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, der straks erklærede dette for historiens største gevinst for klima og miljø…
Og hvad var der så i pakken?
Det første tiltag, der blev præsenteret, var – tadaaah – en afgiftslettelse! For lettelser i skatter og afgifter har samme betydning for regeringen, som slangeolie, natron og kokosolie har for folkemedicinen og ondskab mod udlændinge har for Dansk Folkeparti: Et mirakelmiddel, der fixer ALT, er skattelettelser, nemlig. Så hvad kan være mere grønt og miljøvenligt end at sætte afgiften ned på… noget. Bare et eller andet. Så skal havtemperaturen nok sænke sig og drivhuseffekten forsvinde. Vi ved ikke hvorfor – men vi kan bare mærke rigtigt meget nede i maven, at det er det rigtige at gøre. Og hvad vil det så koste i manglende statsindtægter? 400 millioner. Og hvor skal de så komme fra? Det aner vi ikke, for indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille-Mariehøne-flyv-op-til-Vorherre-og-bed-om-godt-vejr have desværre ved et helt utroligt uheld glemt lige netop disse beregninger hjemme i ministeriet.
Så blev der præsenteret en ny, kæmpestor havvindmøllepark. Eller: Hav-vinde-mølle-park, som statsministeren konsekvent udtalte det. For man kan ikke holde de freudianske fortalelser i ave, når man står og lader som om, at man oprigtigt bekymrer sig om verdens tilstand, mens man i virkeligheden bare går op i at vinde næste valg og er bagud på grønne kvindestemmer.
Og til sidst blev sløret så løftet for en ”markant forøgelse af forskningen i ny energiteknologi”. Well, der skal jo også være nogle nye forskningsresultater at manipulere med og nogle nye forskere at true på bevillingerne i fremtiden, hvis man skal blive ved med at mærke, at man har magten.
To dage efter ’Energi – til et grønt Danmark’ blev præsenteret, stemte Danmark som det eneste land foruden Tjekkiet og Rumænien, imod et EU-forbud mod pesticider, der slår bierne ihjel.
Det lader til, at den danske regering er drevet af en vedvarende og uudtømmelig energikilde: Skamløshed. Alene på miljø- og klimapolitikken er der i hvert fald nok af den til at kunne forsyne alle verdens husstande de næste mange generationer.
