Folkemødet lugter ikke

22. juni 2016 / SPOT 11, 2016 / Nedslag. Fra folkemøderen der faldt til jorden.

Tekst af Torben Wilhelmsen

Tegning: Torben Wilhelmsen


#1 Urinstinkter. Det rammer folkemøderen straks: Her lugter lidt af røget fisk, og nattens opstød kan smage på samme måde efter buffetten i et af Allinges røgerier. Her lugter også af øl her og der, men frem for alt: Her lugter ikke af pis – hvor fanden er folket? Her lugter hverken af gadefest eller Roskilde Festival.

Det er alderskurven, der er rykket opad, og arrangørerne er klar over, at selvom publikum ikke fester i gennem som man gør til Distortion, så tager de også ‘a leak’. Toiletvognene fra Go-Dik (der efter sigende udtales med engelsk diktion som i ‘Go Dick’) står tæt, og de kan bruges af begge køn, uanset sexuelle præferencer – modsat Landbrug & Fødevarers uringenbrugsurinaler, der betjenes stående.

Toilettætheden er givetvis heller ikke møntet på de grå hattedamer, som sidder tæt ved Roald Als’ og Niels HausgaardsNede i EU’ gennemført analogbaserede roll-up-show – moderne teknologi på den trygge måde. Måske er det svært at holde helt tæt efter Hausgaards replik til Als:Det er ikke helt fair at kalde Løkke en lille svindler … Hvorfor lille?’


#2 Deleøkonomi. Folket passer og passes, på og af hinanden. Selv betjansen og betjenterne chiller på den let anspændte måde, en skudsikker vest giver, men det er heller ikke gæster på folkemødet, der uddeler vilkårlige kajetrækkere eller franske manchetter til fx politikere eller lobbyister. Den slags sker oftere, hvor der hverken er politikere eller andre magtmennesker til stede, og der kommer det ikke i tv-avisen.

Aftenens chauffør ruller mod Gudhjem med 18 passagerer i sin Bat-bus, bare fordi hun derved kunne aflaste de andre Bat-mænd. Hun vil hverken betales eller se anden rejsehjemmel, hvilket rejsekortvante har lidt svært ved kapere, hvorfor de muntrer sig lidt anstrengt med, at så skulle de ikke have købt partoutkort, eller at de måske kunne få noget refunderet. Deleøkonomi udfoldet som Uber og LA ville kalde konkurrenceforvridende. 

Boblen brister næste dag, da en Bat-chauffør nægter at tage passagerer med uden kontanter. Ingen Folkemødebillet, klippekort eller andre forudbetalte hjemler. Kontanter er ikke så uddøende, som rygtet lyder. Og det på den dag, hvor politiet hjælper med at lukke Pusher Street med motorsave, og hvor ordensmagten her ser endnu gladere ud over at være til folkemøde og ikke på Christiania.


#3 Innovation. Tro giver ikke meget street cred, men begejstring kan flytte bjerge. Det ved enhver videnskabsmand på jagt efter private forskningsmidler. Hvis ikke det var for denne til tider naive begejstring hos nørderne i ingeniørteltet, kunne betjentserne godt sænke smilet og vende blikket mod dette telt, hvor kemiske eksplosiver og dræberdroner nok er legetøj mellem de tekniske fingre, men i mere mistænkelige omgivelser ville det få terrorklokkerne op og ringe: Almindelig sulfo, kaliumpermanganat og et skvæt brintoverilte er kun eksplosiv af underholdende voldsomhed, men vi ved også, at gødning og anden almindeligt tilgængelig kemi kan være alt andet end underholdende. 

Bedre bliver det ikke med dronerne. Teknikerne opererer ligefrem med en nedfaldsdødelighedsrisiko (NDR), altså hvad sker der, hvis man får en drone hovedet. En lille fredeligt udseende drone på 240g og fire små, sikkert hidsige, rotorer har en NDR på 30%.

En 20 kg mini version af bat-kopteren fra Batman-cheapness-filmen (1966) har en NDR på 100%. Ovenikøbet med to rotorblade på sammenlagt to meter, der roterer med en fart så de midt på bladene har en kraft, der svarer til en guillotine. Chop, chop, here comes the chopper. Den slags må vi forhindre falder i islamisternes hænder.

Teknikerne forsikrer, at der er regler for, at dronerne ikke må flyve hvor som helst, så folkemøderen forventer snart at høre Liberal Alliance, i deres telt, kræve luftrummet sat fri. Spørgsmålet om efterspørgslen på jord-til-drone-missiler til private vil stige eksplosivt, det bliver ikke stillet – og derfor heller ikke besvaret.


#4 Afstanden. Folkemøderen efterprøver nærhedsreglen: Politikere tæt på publikum, og med mere end 30 sekunders taletid, er det bedste middel mod politikerlede. Det gælder ved mødet med Inger Støjberg, som er udadvendt og cool, i en sådan grad at venligboeren Marstrand-Jørgensen virker stiv og aggressiv, trods hendes umage supportgruppe. Det kommer til at gælde de fleste møder, bortset fra LA, der som vanligt mener, at uber-statsstyring skal udkonkurrere konkurrencestaten, og at vi skal fjerne den store offentlig kulturstøtte, som ifølge brandtalen af Stefan Fredriksen, LA Ungdom, er grund til, at vi vil ikke sidde ved siden af hinanden i bussen!

store scene derimod, langt over folket, recykler Lars Løkke sin udlægning af Heraklit, nemlig at der kun er en konstant, og det er, at alting forandres.

Hvis Heraklit har ret, må også udsagnet være konstant og følgelig ikke sandt. Hvilket Bertel Haarder senere underbygger ved at insistere på, at Venstres EU-politik er ligeså konstant. Der er så langt.


#5 Stregens invasion. Satiretegner ved The Guardian Steve Bells uvidenhed om Danmark er, ifølge Bell selv, kolossal, men det afholdt ham ikke fra at tegne en folkemødeplakat for Radio24syv, en parafrase over jyllandsslaget under Første Verdenskrig. Brügger og Bertelsen burde derfor nok have censureret Bell, når hans selvcensur fejlede: Hvorfor skal Pia Kjærsgård udstilles som den lille havfrue og DFs repræsentanter have en tændt bombe på hovedet. Eller Lars Løkke liggende som en Alan Kurdi i vandkanten og en betjent, der skiller ham af med hans guldur. Kan Lars Løkke da ikke svømme?


#6 Læringspunkter. Der er dog stadig vigtige emner, som ikke når at blive debatteret på folkemødet, fx hvad der skal ske med Linkedin, nu hvor Microsoft har købt netværket, som alle arbejdsløse bør tilmelde sig som supplement til kurset i at skrive ansøgninger. En samtale mellem konkurrencekommisær Vestager og arbejdsgiverminister John Neergaard Larsen er savnet. 

Det står heller ikke klart, om det er i orden, at en bartender dypper dilleren i kundens øl, nu hvor landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, vil bruge overskudspis fra folkemødets mandlige deltagere i ølproduktionen. Men Lars Løkkes verbalpis bør i hvert fald kunne recykles i fadølsanlægget.

© SPOT og Torben Wilhelmsen

Abonnér på nyhedsmail