En leder om en leder, der ikke er leder

27. februar 2018 / SPOT 3, 2018 / LEDER / Det personlige ansvar har været Lars Løkke Rasmussens personlige rettesnor siden de allerførste år som politisk aktiv.

Tekst af Peter Andreas

Tegning: Lars Refn

I ethvert menneske er der en trang til at tage ansvar for sit eget liv. Hvis mennesket berøves det personlige ansvar, bliver det umyndiggjort, magtesløst og ansvarsløst.

Sådan står der i partiprogrammet for VenstreDanmarks Liberale Parti. Det er det princip, der igen og igen og igen og igen er blevet liret af i samtlige valgkampe op gennem Danmarkshistoriens kælderskakt fra den kant. Og det er det princip, der har fået Lars Løkke Rasmussens brystkasse til at strutte allermest på vælgermøder og lederdebatter. For det har været hans personlige rettesnor siden de allerførste år som politisk aktiv: det personlige ansvar.

Men Lars har også været lidt af en ulykkesfugl, må man forstå. Helt fra starten har en ondsindet djævel været lige i hælene på den stakkels mand. Som da han i 1982 stifter ‘Foreningen af Gamle Spejdere i Græsted’, hvis eneste formål er at rejse midler til at købe et Folkevognsrugbrød, Lars og vennerne kunne tage på sightseeing i Europa i. Lars og foreningen arrangerer en koncert med Hanne Boel og resten af medlemmerne i bandet Blast for at skaffe penge til det ærværdige formål. Men der kommer ikke rigtigt nogen til koncerten, som derfor giver et underskud i 40.000 kronersklassen. 

Men Lars vil ikke betale bandet – for ved et helt utroligt uheld, har han glemt at være fyldt 18 år, da kontrakten blev skrevet under, så den synes Lars slet ikke er gyldig. Blast har stadig ikke fået deres penge.

blev han formand for Venstres Ungdom. Der kommer Lars til at samle 600.000 kroner ind til mujahedinerne i Afghanistan. Dem bruger mujahedinerne til at bygge koranskoler, hvorfra der sidenhen er udklækket al Qaida-krigere i stride strømme. Sort uheld lige dér også.

Senere hen blev Lars minister med ansvar for at omkalfatre vores lille land. Med Strukturreformen lukkes der 325 folkeskoler, 173 rådhuse, 42 politikredse plus det løse i form af lukkede gymnasier, tekniske skoler, skattecentre og fogedkontorer på mindre end et år. Over 20.000 arbejdspladser forsvinder med et fingerknips. Ved endnu et forbandet uheld resulterer det i en enorm skrævvridning af væksten i Danmark. Hvem kunne dog også have forudset det?!

var der også de gange, Lars ikke havde det personlige ansvar for at købe cigaretter, pornofilm, casino-billetter og hotelovernatninger for skatteydernes penge og slips og underbukser for 152.000 surt sammensparede Venstremedlemskroner. 

Og nu senest har Lars overhovedet ikke ansvaret for at komme til at gøre livet rigtigt dejligt nemt for kvotekongerne. For de penge, disse driftige fiskere har indbetalt til Løkkefonden, har slet ikke noget med ham at gøre, da han jo ved et fuldstændigt forbandet uheld en dag snublede i gulvtæppet derhjemme og kom til at trykke på taster og museknapper og registrerede sin hustru som bestyrelsesformand for fonden. nu spiser han bare middag med kvotekongerne som helt almindelig, ansvarsløs privatperson.

ak, ak, ak. Danmark har lige nu ikke en leder, for Lars Løkke Rasmussen har ALDRIG det personlige ansvar for noget som helst. Vi har blot en person, der tilfældigvis kom forbi statsministerembedet. En person, der, ifølge det liberale grundsyn, altså er umyndiggjort, magtesløs – og ansvarsløs.

© SPOT, Peter Andreas og Lars Refn

Abonnér på nyhedsmail