Men ingen kunne redde Julian Assange fra lovens lange arm. Eller fra ydmygelsen ved at blive ført sparkende og skrigende ud af Ecuadors ambassade efter syv års selvvalgt forskansning her. Ikke for at blive overført til Guantánamo Bay, men for at blive stillet for en dommer i Westminster Byret, der straks beordrede den hvidhårede 47-årige australier varetægtsfængslet for ikke at have overholdt betingelserne for løsladelse mod kaution.
Den sigtelse pådrog Assange sig, da han i 2012 søgte ly på ambassaden for at undgå at blive udleveret til svensk politiafhøring som mistænkt for voldtægt.
Mens den svenske sag kan være forældet, vil USA’s justitsministerium nu have Assange udleveret som mistænkt for deltagelse i ‘konspiration om computerindbrud’. Den sag handler om Wikileaks’ bistand til den amerikanske efterretningsanalytiker Bradley (i dag Chelsea) Mannings tyveri af klassificerede amerikanske regeringsdokumenter. Assanges tilhængere vil den baggrund at bilde os ind, at anholdelsen kun er optakt til en straffeproces mod Assange for Wikileaks’ afsløring af beviser på amerikanske krigsforbrydelser i Afghanistan og Irak. Såvel den britiske oppositionsleder Jeremy Corbyn, det affældige venstrefløjsorakel Noam Chomsky og den højreradikale Infowars-galning Alex Jones fabler om politisk iscenesat forfølgelse. Men faktum er, at Assange ikke er sigtet for nogen afsløring eller offentliggørelse.
Anholdt blev han, fordi hans asylbeskyttelse ophørte, hvilket igen skyldes, at hans ecuadorianske ambassadeværter fik nok den excentriske cheflækker, der skal have smurt lort på væggene, hærget gulvene med sit skateboard, overfuset sikkerhedsvagterne, brugt sit værelse som base for ulovlige hackeroperationer og generelt have opført sig usselt over for alle med en mulig undtagelse af sin kat, der dog foretrak at blive hos ecuadorianerne.
Assange er en falsk frihedshelt. Ideen om Wikileaks som en whistleblowertjeneste, der kan bistå demokratiske offentligheder med at skaffe indsigt i magthaveres fordækte magtmisbrug og sikre sandhed og gennemsigtighed modsvares ikke tjenestens realiteter og praksis.
Assanges defekte moralske kompas kunne tidligt aflæses i hans valg af forbundsfæller som den russiske holocaustbenægter Israel Shamir, der har kaldt jøder for ‘virus i menneskeform’ og formidlet hackede diplomattelegrammer, videre til Hvideruslands diktatur, velvidende, at dette kompromitterede de systemkritikere, hvis navne var nævnt i telegrammerne. Foragt for menneskeliv kom til udtryk, da Assange længe insisterede på at offentliggøre navne på afghanere, der havde arbejdet for USA’s styrker, velvidende, at dette ville sikre dem optagelse på Talebans dødslister. »De er stikkere, så de fortjener at dø,« sagde han til journalister fra Guardian.
Velkendt er Assanges sympati for det højrenationalistiske UKIP og for Donald Trump, som Wileaks direkte bistod i hans valgkamp ved at lække hans modkandidat, Hillary Clintons e-mailkorrespondance, som russiske hackere havde fremskaffet. Wikileaks fungerer som en ikke-statslig antivestlig efterretningstjeneste, der undertiden bistår eller bistås af Rusland. Måske derfor har Kreml bragt Assange i forslag som kandidat til Nobels fredspris.
Medier skal kunne benytte sig af whisteblowere og kunne offentliggøre lækket materiale, selv når dette er tilvejebragt på ulovlig vis, hvis det har -offentlighedens interesse. Men heri -ligger ikke, at retsvæsenet kan eller skal afstå fra at retsforfølge ulovlig -datatilegnelse.
Assange står nu til op til et år i britisk fængsel, mens behandlingen af den amerikanske udleveringsbegæring kan trække endnu længere ud. Ender det med en udlevering, »må Trump benåde ham,« mener Alex Jones, hvis lige så giftige som absurde Infowars-artikler er blevet udrenset fra Google, Facebook og YouTube.
Dengang ilede Assange til forsvar og kaldte Jones højreradikale fantasterier for ‘kulturelt grænseoverskridende statsmagtkritik’. Den udtalelse afslører, hvad der driver værket: -Assange er kun interesseret i grænseoverskridelser, ikke i sandhedsafdækning. Han er ikke sandhedens tjener, men diktatorers, antisemitters og konspirations-tossers ven. Og derfor en fjende af sande whistle-blowere. nil
