Nationalistisk landsforræder
’Patriotisme er slynglens sidste tilflugtssted’, mente Samuel Johnson, engelsk 1700-talsdigter. Mere end nogen anden landsmand siden den hysteriske kommunistjæger McCarthy inkarnerer den selverklærede nationalist Donald Trump dette maksime som amerikansk sandhed. Og dog kunne McCarthys spøgelse knalde ham for uamerikansk virksomhed: Trump kom til magten ved at konspirere med en fremmed og fjendtlig magts oligarkkolleger. Han er en forræder mod den amerikanske republik.