Kaptajn Bolsonaro afstikker kursen

26. januar 2019 / SPOT 1, 2019 / Brasiliens nye store rorgænger, den folkevalgte Jair Bolsonaro, der menes at stå til højre for Djenghis Khan, besteg tirsdag talerstolen på eliternes elitetopmøde i Davos. Her talte han om sit nye Brasilien, som internationale investorer kunne have fuld tillid til.

Tekst af Niels Ivar Larsen


Warning: Undefined property: stdClass::$fullimage in /home/www/spotsk.dk/_includes/single.php on line 259

Tegning: Brady Izquierdo

Amazon-landet skal lægges åben for rovdrift uden hensyntagen til miljøet, det billige skidt, og tilbageværende u-kontaktede naturfolk, der herefter vil være rettighedsløse. Med hensyn til den i tropenationen så grasserende kriminalitet venter den tidligere hærkaptajn og militærdiktaturtilbeder sig også store resultater efter fuld liberalisering af Brasiliens våbenlove, således at enhver kan anskaffe sig et skydevåben og forsvare sig selv imod gadens rakkerpak. Jungleloven vil herefter gælde over hele karnevalslandet, også når den sidste jungle er ryddet. Det neoliberale publikum i Davos reagerede med taktfaste klapsalver over at have fundet sig en ny darling.

© SPOT, Niels Ivar Larsen og Brady Izquierdo

Abonnér på nyhedsmail