Du lagde ud med at tage livet af David Bowie og sluttede af med de værste krigsforbrydelser i det 21. århundred – mens dette skrives myrdes og massakreres civile i Aleppo af Assad-regimet med aktiv støtte og velsignelse fra Rusland og Iran og et passivt og afmægtigt verdenssamfund på sidelinjen. ‘En fuldstændig nedsmeltning al humanitet’, mente en FN-iagttager, mens byens indbyggere sendte deres ‘farvel, onde verden’-hilsner ud via smartphonekameraer og danske folketingsmedlemmer fandt det mere opportunt at skændes om, hvordan man teknisk finder hjælpemidler end at hjælpe enigt og ufortøvet.
Der var andre prominente dødsfald: Skurken Castro, lad gå – for den skægabe knækkede cigaren alligevel for længe siden – men hvorfor også Jan Sonnergaard, Leonard Cohen, Gene Wilder, Prince, Muhammed Ali? Og terror bød du også på, 2016, i sataniske mængder: Orlando, Istanbul, Bruxelles, bastilledags-massakren på Nices strandpromenade og talrige andre aktioner i Mellemøsten og Sydasien.
Det var året, hvor tidligere års massakre på det danske skattevæsens kompetencer gav bonus hos momssvindlere i Dubai og milliardbeløb viste sig fosset ud af statskassen. Året hvor det blev billigere at tage flyveren til London end toget til Odense, og hvor de sidste posthuse blev endnu færre og Danmark opgav at præge egen mønt. Et år, hvor folkestyrets attentater på egne etater og symboler fortsatte. Det blev året, hvor Den Lille Svindlers regering af smadremænd præsterede at købe sig til egen overlevelse ved gennem udvidelse med koalitionspartier, og en partileder herfra, som havde oplevet et folketingsvalg, ingen andre kunne se. Året, hvor humaniora blev nedskåret og ‘småfag’ borteskamoteret i smadremændenes almindelige kulturløshed. Året, hvor følelsen af en betrængt og belejret nationalidentitet blev så påtrængende, at det blev nødvendigt at kanonisere udvalgte værdier og nationalpatentere dem af hensyn til egen selvfejring og formaning over for indvandrere. Året, hvor der blev talt om at træde ud af konventioner, og kvoteflygtninge blev afvist. Året, hvor ytringsfriheden i Danmark led historisk tilbageslag med vedtagelsen af imamloven, et juridisk makværk, der knægter religiøse forkynderes ret til at dyrke sære fantasier, mens alle vi andre gerne må det.
Efter Brexit og Trump-sejre og indsnævringen af franske præsidentkandidater til et valg mellem en Thatcher-tilbedende højrekatolik, Fillon, og en højrepopulistisk Putin-elsker, Le Pen, blev det året, hvor Bundesmutti Merkel står som det vestlige liberale demokratis sidste bolværk i et Tyskland, hvor der ikke desto mindre nedbrændes asylcentre, og gamle naziord som Lügenpresse, Umvolkung, völkisch, Volksverräter og Überfremdung er på vej tilbage i brug. Året hvor højreradikale igen marcherede, opmuntret af netop Brexit og Trump. Året hvor FBI og KGB fik installeret en manchurisk kandidat i Det Hvide Hus. Det blev året med epidemien Zika, der fører til fødsler af mareridtsagtigt deforme børn. Året, hvor ‘postfaktuel’ blev ordet. Året hvor onde klovne blev valgt, skønt alle kunne se, at de løj. Året hvor vælgerne alligevel foretrak en løgneklovn fremfor status quo. Året, hvor Nordpolen var ti grader varmere, og isen aldrig kom. Året, hvor de sociale medier blev til de asociale medier. Året hvor virkeligheden overgik satiren. 2016 var et år med omvæltninger til det værre overalt. Et fuldendt skod-år. Men SPOT udkom, og det gør vi også i 2017, som truer med at blive endnu værre. God jul og godt nytår fra redaktionen. Og husk: Midt i al mismodet har vi stadig latteren på vores side.
