Warning: Undefined property: stdClass::$postop in /home/www/spotsk.dk/_includes/single.php on line 120

Warning: Undefined property: stdClass::$postop in /home/www/spotsk.dk/_includes/single.php on line 121

Frit florerende nazi – et forlangende om nogle andre fjendebilleder

2. februar 2016 / SPOT 2, 2016 / Engang var nazister nogen, man skulle være skidebange for. De var simpelt hen den onde selv. I dag må vi have farligere fjendebilleder.


Warning: Undefined property: stdClass::$pseudo in /home/www/spotsk.dk/_includes/date-and-byline.php on line 25

Warning: Undefined property: stdClass::$pseudo in /home/www/spotsk.dk/_includes/date-and-byline.php on line 34

Tekst af Niels Ivar Larsen


Warning: Undefined property: stdClass::$fullimage in /home/www/spotsk.dk/_includes/single.php on line 259

Warning: Undefined property: stdClass::$imagecollection in /home/www/spotsk.dk/_includes/single.php on line 270

Tegning: Lars Ole Nejstgaard


Warning: Undefined property: stdClass::$imagecollection in /home/www/spotsk.dk/_includes/single.php on line 273

Warning: Undefined property: stdClass::$css in /home/www/spotsk.dk/_includes/single.php on line 287

Der var engang, da nazister var nogen, man skulle være skidebange for. De var simpelt hen den onde selv. Et blik fra deres kolde herrefolksøjne var alt rigeligt til at skræmme det levende dagslys ud af anstændige folk. Man måtte trykke sig langs murene, holde lav profil. Kom de til dit land, var det Blitzen, Drang nach Osten, Lebensraumsudvidelse, udryddelse af alt entartet.

Det var dengang, da nazister gik med dødningehovedkasketter og lange læderfrakker fra Hugo Boss. De mest spektakulære af dem var også blonde bestier af sadistiske bødler med monokler, lange læderfrakker og dæmonisk accent: We haff wayz of making you tork!

Der var dengang, da nazister signalerede deres komme med støvletramp gennem gader, med afsyngelse af Die Fahne Hoch, og med hæse førermonologer kulminerende i vredladne afsindige paroxysmer og vild gestikulation. Der var engang, da de sendte millioner af folkefremmede i kreaturvogne gennem kontinentet på vej mod endestation gaskammer.

Sådan er det ikke mere. Nu kan selv små svindlere og selvtilstrækkelige småstater passere for nazi.

Vi er kommet meget langt her. Nazificeringen er ikke undtagelse og fortid, den er blevet triviel og permanent i det nutidige landskab Men hvad er konsekvensen?

Konsekvensen er, at ingen er overhovedet bange for de i offentligheden frit florerende nazi-billeder. Inflationen har taget nazi-utysket. Nazi er til grin, nazi er til nar, nazi er bare dum, nazi er bare hverdagstarvelig, hverdags-ond. Det gode gys er borte. Ved at udpatentere ondskab til nazierne og se nazi-lignende ondskab eller dens lurende forstadier på spil allevegne dagens udviklinger, har vi dræbt den engang så potente, engang så alt-overtrumfende nazimetafor.

Hvem trækker ikke på skuldrene af hagekors i dag? Nazismen er dediaboliseret gennem titusinder af falske analogier. Nazier er i dag kun klovne, ikke uhyrer. Helt ærligt, det er bare blevet for meget med al det nazifims.

hvad stiller vi op? Hvordan skaffer vi os luft og plads for de farligere fjendebilleder?

Fortvivl ikke, I efterspørgere af overstyret ondskabsretorik. SPOT er på jeres side! Historien, ja selv vores egen samtid fulde af andre kandidater, der præsterer genuin ondskab, der repræsenterer rent ud genial ondskab. SPOT vil slå et slag for de andre onde. SPOT vil genindsætte grusomhedens gamle mestre i deres ret. frem med hunnerkongen Attila, hvis rytterskarer huggede ned for fode, og gør plads for dig, Djenghis Khan, der byggede et imperium på millioner af lig. Lad også den koparrede diminutive stålmand med den visne arm, ja dig Joe Stalin, træde frem som skurk af første rang og Hitlers jævnbyrdige i totalitær dæmoni. Og du Kim Jong-un, der dræber onkler med antiluftskyts, hvad har du gjort, siden du ikke skal trækkes frem som inspirator til modbydelige asyllove?

SPOT kræver ondskabspluralisme. Og lover selv at bidrage.

© SPOT, Niels Ivar, Niels Ivar Larsen og Lars Ole Nejstgaard


Warning: Undefined property: stdClass::$links in /home/www/spotsk.dk/_includes/single.php on line 378

Abonnér på nyhedsmail