#e32f2f Smædesonet over Hamborg Landsret / SPOT 9 / 2016

Smædesonet over Hamborg Landsret

29. maj 2016 / SPOT 9, 2016

Tekst af Dennis Meyhoff Brink

Tegning: Erik Petri

Når høje herrer læser smædedigte

om pjat og pjank og prut og pik og nosser

så må de være hjernedøde tosser 

når straks de vil til tavshed Jan forpligte  

En Böhmermann der spotter præsidenten 

er mer’ end Hamborg Landsret kan kapere   

princippet vi for dem må bogstavere 

så derfor har vi lidt til referenten: 

Vi ved hvorfra I får hin store visdom     

en blæsebælg i røven op I stikker 

og puster op hinanden til I svæver  

Ja sådan skaber jura opblæst afkom 

mens artigt alle slipsedrenge nikker  

forvent derfor at vi med ord jer tæver

© SPOT, Dennis Meyhoff Brink og Erik Petri

Abonnér på nyhedsmail