Endnu en stereotyp - dvs. forsimplende og klichépræget - reaktion på en satiretegning, der anklages for at være stereotyp ... Man får den mistanke, at det, de højtråbende anklagere ikke kan udstå, egentlig ikke er stereotypier, sådan som de hævder, men simpelthen karikaturer af mennesker, der kan siges at tilhøre én eller anden svag samfundsgruppe (også selvom der her er tale om en magtfuld mangemillionær). Dog ville det være for skørt at være imod alle 'karikaturer' af mennesker fra svage samfundsgrupper, så derfor er de imod 'stereotypier' - det kan ingen nemlig være fortaler for. Men faktum er, at ALLE karikaturer indeholder et element af stereotypi. Det er en iboende del af genren. Det er blot kun når den karikerede er kvinde, farvet, homoseksuel eller andet, som anklagerne sympatiserer med, at det falder dem i øjnene og for brystet.