Tag nu det nyligt overståede Midtvejsvalg i USA. Her var vælgernes signal til Donald Trump en klat krystalklar tåge. »Uha, du kan rigtignok tro, vi er vrede over al den splittelse og løgn og putinmandekærlighed, du har bragt til nationen, så nu sender vi Demokraterne ind med et flertal i Repræsentanternes Hus og lader dem komme efter dig med rigsretssag og nedstemning af alt, hvad du vil gennemføre. Men altså… Republikanerne skal da selvfølgelig bevare flertallet i Senatet, så en eventuel rigsretssag skal du nu ikke være så bange for, for senatorerne skal nok sørge for, at den ingen konsekvenser får for dig whatsoever. Hvad er der?! Har du aldrig set konsekvent inkonsekvens før?!«
Herhjemme kan vi også sagtens være med. I 2015 spurgte politikerne os om, hvem og hvad der skulle have magten. Igen viste vi os som glade givere af tvivlens tågegave: »Lars Løkke, din ryggesløse fadbamse, du har smadret enhver sammenhængskraft med din Strukturreform og suget enhver mening ud af begreber som pålidelighed og hæderlighed hver eneste gang du har åbnet munden og posen med lovforslag – men du skal da være statsminister, det skal du da! Alt andet ville jo både give mening og skabe optimisme og fremdrift i vores lille land, og den går sgu ikke, Grandberg!«
Her på SPOT mindes vi det gamle kinesiske ordsprog: Hver gang, du peger fingre ad nogen, er der altid en anden pegefinger, der banker mod din egen tinding med den hule lyd af gak, gak, gak.
Hermed erklærer vi SPOT 13 for frit svævende i luften. God læselyst. Økseskaft.
