Dansk Folkeparti har stillet forslag om at lægehelikopterne kommer ind under forsvaret så man ikke skal lave 6-dobbelt-heli-administration i regionerne og hos forsvaret.
Hvad DF helt glemmer som argument er, at det ville hjælpe på Danmarks løfte om at bruge mindst 2% af BNP på forsvaret i 2024. Faktisk er der brug for at nogle djøf’er vågner op, og laver den samme øvelse som med ulands-bistanden, som stadig er på omkring 1% af BNP, men finansierer alt mulig andet end bistand til fattige i den 3. verden.
Må vi komme med en serie forslag til ting der kan djøffes over på forsvars-budgettet:
• Vindmøller er ikke vindmøller – de er forsvars-nødstrøms-anlæg (camouflage-malede)
• sygehuse er ikke sygehuse – de er veteran-pleje-faciliteter (Tordenskjold-hospitalet lyder da bedre end Bispebjerg NY)
• børnehave er forsvars-expat-faciliteter.
• Kirkegårde -> jamen vi har det allerede: Flådens kirkegård, Soldater-kirkegården.
• Jernbanerne + broerne er – forsvars-logistik-foranstaltninger
• Der skal ikke kunne graves et hul med en gravko et sted i Danmark uden det er en øvelses-skyttegrav.
• Geologisk institut, siger sig selv. Kemi på KU og DTU, ja alle ingeniør-studierne. Det vil sikkert også løse adgangsbegræns-ningen. Alle ret.
• De der søkort over Grønland – hvordan kom kortene overhovedet ud fra det daværende krigsministerium ?
• 50% straftold på de nye F35 fly. Det ville også gøre livet lettere ovre i Skatteministeriet. (Ministeriet for indkrævning af nødvendige udgifter til forsvar)
Det vil ikke være noget i vejen for at afprøve forskellige entreprise og franchise-modeller. Forsvaret har jo ikke ry for at være specielt effektivt, og vi vil jo gerne opretholde både elproduktion og den venlige omgangstone på hospitalerne.
es