Anderledes farverig er kronprinsen. Maha Vajiralongkorn er ikke færdig med feste med sin hund som han officielt har udnævnt til general, og vil helst vente med tronen, fordi han med sine bare 64 år ikke føler sig klar endnu – selvom kongen har ventet længe.
Drotter falder nu om stunder ikke i krig eller dør for tidligt af sygdom. De bliver gamle og holder fast i magten, og arvefølgen bliver befolket af pensionister som er blevet en del af ældrebyrden inden de overhovedet kommer ind på arbejdsmarkedet.
I Storbritannien er Prins Charles 67 år, og hans otium som konge har lange udsigter. Sveriges kronprinsesse Viktoria er blot 38 år, men hendes far er en kongelig yngling på 70, så hun når tæt på pensionsalderen inden hun kommer til fadet.
Hvis Dronning Margrethe trodser alle forudsigelser fra Kræftens Bekæmpelse og gennemfører sin plan om at forblive majestæt, vokser Frederik sig langt over trampolinalderen. Faktisk er han allerede nu, ifølge sin mor, ved at være i en alder hvor man bør slappe lidt af.
Den eneste rigtigt betydningsfulde opgave i livet for kronprinser og kronprinsesser er at nå at blive voksne – og populære, inden det er tid til at overtage magten fra far eller mor. Og den opgave har Vajiralongkorn så ikke engang kunnet finde ud af at tage på sig.
Frederik klarer sig godt på popularitetskurven. Undtagen når han kører over Storebæltsbroen som er lukket på grund af storm, og vi andre må vente i regn og blæst og med gammel kaffe på termoen. Måske husker man i et kort øjeblik at vi har givet kongehuset lov til netop at gøre den slags, men irritationen over at skulle vente er voldsomt påtrængende.
Samtidigt er han ironman, frømand og guttermand ligesom os andre. Men trampolinen var knægten uforsigtig med, og så faldt han. Han brækkede ikke nakken på den, men fik en fraktur på en halshvirvel. Naturligvis opstår der spekulationer. Er Frederik nervøs for sin IOC-post efter at han støttede at Putins atleter i at kunne deltage i OL, så nu prøver han at finde andre veje til OL eller eventuelt Paralympics? Og hvad siger mon de sociale myndigheder til morens noget afslappede holdning? Med udtalelser som ‘Ja, den slags sker jo i den alder’ – kan hun så overhovedet være enlig mor?
Undertegnede paparizza er dog mere bekymret for trampolinen. Historisk set overlever hesten ikke at smide kongen af. Og skulle kongen falde ned fra den høje gren, ville træet straks blive fældet. Så trampolinen er formentlig på vej til at blive reservedele til bygningsstilladser.
Så, undskyld, Deres Majestæt, hvis det bliver lidt teknisk her, men det er altså ikke trampolinens skyld: Undersøgelser har vist, at trampolinspringeren udsættes for en begrænset kraft i selve afsættet, og musklerne er aktive i benene, så der ikke presses blod fra hjernen ned i benene. Så det er ikke derfor at springeren kan blive rundtosset – og lande forkert.
Det er systemets skyld. Vi har et sindssygt arvesystem, for at bruge komikeren Louis C.K.’s ord, som indtil for et øjeblik siden fungerede lidt på denne måde: ‘Når kongen dør, hvem kan vi regne med til at styre landet? Kopernikus, han er klog! Nah, ikke ham. Hvad med kongens søn, han er 17, han har boet på et slot og voldtaget kammerpiger i tre år? Ja, lad ham styre landet mod en gylden fremtid.’
Svært at lande flot med det udgangspunkt.
Andre steder i verden kan man opleve forkærlighed for båtnakker hvis største kvalitet er deres selvbevidsthed om at hvis de er en båtnakke, så er de den største og bedste båtnakke nogensinde.
På vores længdegrader skal tronfølgerne blot holde sig skadesfri under det langvarige ophold i den royale kravlegård. Vil der på et tidspunkt komme et ungdomsoprør blandt disse aldrende tronfølgere, har de i det mindste den fordel at de ikke behøver at samle sig og protestere på slotspladsen. De kan bare gå ud på balkonen. Med rækværket at støtte sig til.
