Men det er under alle omstændigheder foruroligende, at det, der efter alt at dømme er en flok amatører, på denne måde har kunnet løbe om hjørner med det danske politi! Hvordan ville nogle mere professionelle terrorister så ikke kunne trække dansk politi rundt i manegen?
Man kunne have håbet på, at politiet havde lært noget af deres tidligere fejl i denne sag. For de har begået den ene brøler efter den anden:
Først viste det sig, at flere indberetninger til Kriminalforsorgen om, at Omar El Hussein blev mere og mere radikaliseret i fængslet, aldrig kom videre til PET. Og den ene indberetning, der faktisk kom videre, gjorde de tilsyneladende ikke noget ved. I hvert fald forhindrede det ikke, at Omar El Hussein fik cellefællesskab med en 21-årig mand, som åbent sympatiserede Islamistisk Stat.
Dernæst kom det frem, at flere af betjentene i Krudttønden havde siddet med ryggen til indgangen og drukket kaffe, da Omar El Hussein angreb! Det skete til trods for, at arrangementet i Krudttønden foregik kun godt en måned efter massakren på Charlie Hebdo. Alligevel tog politiet tilsyneladende ikke situationen synderlig seriøst.
Og nu kommer det så frem, at politiet end ikke har sørget for, at dem, der sidder varetægtsfængslet for at have hjulpet gerningsmanden, ikke har kunnet kommunikere med omverden og hinanden.
For at vise handlekraft har Søren Pind bl.a. foreslået, at man opsætter kropsscannere i fængslerne i stil med dem, vi kender fra lufthavne. Men har man virkelig ikke haft det tidligere? Har det virkelig været nemmere at besøge en terrormistænkt end at komme ombord på et fly? Herre Jemini! Hvordan skal man kunne stole på et politikorps, der først tager sig ud som en tragedie og siden som en farce?