Skammens facebog

10. april 2018 / SPOT 5, 2018

Tekst af Torben Wilhelmsen

Tegning: Brady Izquierdo

Vi har jo altid vidst at Facebook var den der creepy onkel, som aldrig løftede blikket helt til øjenhøjde, men i stedet lokkede en til at fortælle sine hemmeligheder for straks at vende sig om mod moster og bruge dem til at liste sig ind under hendes skørter. Men vi overså det, for vi elsker hans slik.

Nu er Facebooks uheld at blive opdaget i at gøre det, som de hele tiden har sagt, at de gør, mere eller mindre. At deres forretningsmodel er data og trafik. At det har været for svært at finde ud af hvordan man begrænser graden af offentlighed. Og værst, at det er umuligt at forhindre, at ens venner sælger deres (syge) moster, sig selv og vennernes oplysninger for at få lov til at crushe candy.

Brugerne, på vores side, har været lette at lokke til at lade os underholde, som om det var et ugeblad, der aldrig registrerede ens deltagelse i personlighedstest, krydsogtværser og matematiske konstruktioner eller konstruktionshovedbrud, med mindre man selv sendte ind, når det var løfter om en præmiechance på en ud af titusind for at vinde et æggeur, som måske nok kunne være fra Tiger, men som jeg garanteret ville elske.

Men ingen kan lide at opdage, at de er godtroende og lette at forlede, så nu skal Facebook have smæk, selvfølgelig skal de det, det kan selv dem uden sølvpapirshatte enes om. Og jo, alle mine venner på Facebook skal vide det. De skal vide, at jeg vender mig mod andre sociale platforme, som fx mewe, hvor man meget belejligt kan bruge sin Facebook-profil som adgang. Og Facebook skal også vide det, selvfølgelig skal de det, hvordan skal jeg ellers kunne få at vide, hvornår jeg har lyst til mere slik.

© SPOT, Torben Wilhelmsen og Brady Izquierdo

Abonnér på nyhedsmail