Engelsk syge

21. juni 2016 / SPOT 11, 2016 / På nettet florerer der flere parodier på den scene i filmen »Life of Brian«, hvor John Cleese som leder af en af de utallige grupper, der bekæmper romernes besættelse af Palæstina, retorisk spørger sine medlemmer »What have the Romans ever done for us?«. Desværre for Cleese får han en stribe positive svar såsom bedre veje, renere drikkevand, mere uddannelse – sågar fred.

Tekst af Bjarke Larsen

Tegning: Lars Refn

Det er ikke nemt at være oprørsleder med den slags medlemmer. Derimod går det noget bedre for Leave-kampagnen i Storbritannien, selv om YouTube-klippet »What has the EU ever done for us?« opremser lige så mange gode ting, briterne har fået ud af EU-medlemskabet. Tilhængerne af at forlade EU fokuserer i stedet ikke mindst på indvandringen, retten til at sende sociale ydelser til sit hjemland, uigennemskuelige og udemokratiske beslutningsprocesser – og bag det hele minderne om den gang Storbritannien i sandhed var stort. Geografisk, politisk, militært.

Men i vores dage bliver en nation ikke større, stærkere og mere fri af at sætte sig uden for et forpligtende, demokratisk samarbejde. Tværtimod. Heller ikke selv om man er så relativt stor som Storbritannien. Tværtimod vil landet komme til at lide af en politisk og økonomisk afart af »engelsk syge«. Begrebet stammer fra industrialiseringen, hvor den britiske underklasse boede og arbejde under så usle forhold, at de ikke fik sol nok og derfor led af D-vitamin mangel. Det giver bløde og svækkede knogler. Misvækst.

tilsvarende vis vil det økonomiske skelet blive alvorligt svækket af en britisk exit, den politiske indflydelse vil blive svækket i en grad, så briterne vil blive afhængig af at have USA som partner, og en lang række af de problemer, de utilfredse briter peget på, vil ikke forsvinde. Det gælder f.eks. den store del af indvandringen, der stammer fra de tidligere kolonier. Men mentalt vil EU-modstanderne givet føle sig stærkere, frie og mere i kontrol med landets skæbne.

Denne følelse skal man ikke underkende. Fædrelandskærlighed er

en af de stærkeste drivkræfter, der gang på gang er blevet misbrugt at populistiske ledere og har udartet til nationalistisk intolerance. Og uanset om det ender med Brexit eller ej, er der et voksende krav om tilsvarende folkeafstemninger i andre medlemslande. Det er i de fleste tilfælde stærkt højrenationalistiske partier, der fører kravet frem – f.eks. Front National i Frankrig, Alternative für Deutschland i Tyskland og Dansk Folkeparti herhjemme. Et britisk nej vil derfor give endnu mere medvind til nationalistiske, anti-indvandrings og anti-flygtninge holdninger og partier, der i forvejen vokser hastigt i disse år.

Uanset, om det ender med et ja eller nej til Brexit,EU i gang med at reformere nogle af de ting, der – med rette – har givet næring til den voksende EU-modstand. Ikke mindst indførelsen af Euroen er blevet en katastrofe for en række lande, hvis økonomier har vist sig ikke at være stærke nok – især ikke, når det blev kombineret med en neoliberalistisk krisepolitik, der har fået arbejdsløsheden til at vokse eksplosivt og velfærden og BNP til at falde lige så dramatisk. Flygtningekrisen blev håndteret elendigt, og følelsen af afmagt over for hele EU’s beslutnings- og styringsmekanismer er reel og skal tages alvorligt.

Ellers vil den engelske syge brede sig i en grad, at selve EU’s knogler vil blive svækket til et punkt, hvor skelettet ikke længere kan bære kroppen. Og bryder EU sammen, ligger vejen til ragnarok åben.

© SPOT, Bjarke Larsen og Lars Refn

Abonnér på nyhedsmail