#b5405a Lad imamerne tordne tomt og dumt – i frihed og fred / SPOT 7 / 2016

Lad imamerne tordne tomt og dumt – i frihed og fred

29. april 2016 / SPOT 7, 2016 / Der var engang, da Danmark med en vis ret kunne kro sig og føre sig frem som foregangsland på det farlige forkætrede felt, vi kender som ytringsfrihed. Der var engang, da vi kunne kalde os frisindets fædreland, og hylde det princip, at frisind er andet og mere end blot frisind blandt ligesindede.

Tekst af Niels Ivar Larsen

Der var engang, og det var i 1945, lige efter krigen, da frisindets fremmeste fortaler, Poul Henningsen, forsvarede ytringsfrihed for nazister og prægnant fastslog en sandhed, der er lige så elementær, som den kan være svær at holde sig efterrettelig: ‘Hvis der ikke foregår udskejelser og misbrug af ytringsfriheden, så har vi ingen’! Gang på gang var Danmark i front med frihed. Vi frigav pornografi som de første. Vi gav Kreml friløb til at sponsere udbredelse af kommunistisk propaganda. Vi havde røde lejesvende til at befolke  medierne. Vi lod provokunstnere lave Jesus-film. Og ja, sidenhen, for ti år tilbage, udvidede vi også religionssatiren til også at omfatte karske, ikonoklastiske streger af profeter. Hver eneste gang var der selvfølgelig rigtig mange, der blev pissestødt på manchetterne og råbte op om krænkelser og forbud. Men hver gang var vi flere danskere, der vidste bedre: At ytringsfrihed er det bedste guld. Selv da verden brændte som under Muhammed-krisen stod vi imod. Hvis ytringsfrihedsniveauet skulle globaliseres, var alle de andre, der skulle op på vores niveau. Trækkes det mindste ned, ville vi under ingen omstændigheder.

Og så i dag … ak, hvor forandret. Nu ivrer en regering, godt bakket op af en islamforskrækket folkestemning – den lamme Løkke, den principløse Pind, den hulbrystede Haarder fra noget, der vover at kalde sig Danmarks liberale parti – for at kriminalisere indtil videre ikke nøjere specificerede ‘religiøse og teologiske ytringer’, fordi disse angiveligt ‘undergraver samfundsordenen, dansk lov og danske værdier’. Mon disse vindbøjtler, der forsvarede Muhammedkarikaturerne, gør sig klart, at de er ved at bombe foregangslandet Danmark tilbage til ytringsfrihedens stenalder? Som om de ti års reflekteret debat om ytringsfrihedens forrang over krænkede følelser slet ikke havde fundet sted? Som om det hele tiden slet ikke havde drejet sig om ytringsfrihed per se, men alene om friheden til eksklusivt at ytre det, vi selv er enige i. Om vores frihed og ikke de andres. Som om ikke enhver af denne verdens despoter ville nikke anerkendende og række ud til dette nye repressive Danmark:Nåh, så I vil forbyde undergravende ytringer? Jamen, det forstår vi så udmærket – præcis sådan gør vi også hos os!’. 

Allah skal vide, at imamytringer er noget af det mest utålelige i verden ved siden af  telefonsælgere og nedgroede negle. Men selvfølgelig skal reaktionært fromhedsidioti også kunne finde udtryk i ord. Og skulle disse ord udløse forbryderisk adfærd, er det alene denne der skal straffes! Gerningen, ikke ytringen! Direkte voldsopfordringer i forvejen forbudt, og denne indskrækning er alt rigeligt. Slår man først ind på det her skitserede ulykkesspor, er det ikke godt at vide, hvor det hele ender. Dét spørgsmål ligger lige nu i hænderne på de forfatningsretslærde, der skal tage stilling, hvor ‘kanten af grundloven’ – som statsministeren siger, han vil gå til – befinder sig. Stå fast, forfatningsnørder! Yderligere indskrækninger må ubetinget modarbejdes. Indføres de alligevel, vil SPOT føre an i civil ulydighed og arbejde for at garantere de herefter forbudte ord masseudbredelse i nærværende satiriske organ, ligesom imamer, prædikanter og andre forfulgte skægabetosser vil blive tilbudt fast ophold som gæsteskribenter med plads til at forkynde deres åndsformørkede tungetale. Imellem SPOT og imamerne er der en god symbiose: De har længe hørt til vores yndlingsofre. Vi har brug for deres tåbeligheder for at kunne udlevere dem til spe. Selv de naragtige frihedsforagteres frihed bør der værnes om. Om end vi ikke gør det for deres smukke fanatikerblikkes skyld. Vi gør det udelukkende fordi det er os magtpåliggende, at Danmark ikke ender med at blive en dødssyg slyngelstat blandt alle de andre. 

© SPOT og Niels Ivar Larsen

Abonnér på nyhedsmail